Familiegrupper

Familiegrupper

Baptistkirken Bornholm er et multikulturelt fællesskab, hvor vi har en stor gruppe burmesere. De første kom i 2004 og nu er der ca. 40 voksne og børn. De første kom til Bornholm som FN-kvoteflygtninge og siden er en del blevet familiesammenført. Fællessproget er dansk, og i alle årene har burmeserne haft en kontaktfamilie i menigheden. Som noget nyt er skabt nogle familiegrupper, hvor der både er danskere og burmesere. 8-12 personer inkl. børn. Vi mødes ca. en gang om måneden – de fleste grupper på skift i private hjem. Grupperne spiser sammen, her smager vi ofte noget nyt. Og så læser vi Bibelen sammen, hver på vores sprog og taler så om det, vi læser. Og vi beder sammen. En rigtig god øvelse i integration og gensidig forståelse af de kulturelle og teologiske forskelle, vi kommer med.

Hent oplæg til familiegrupper